Uafhængig guide
Elektrisk Brystpumpe
Udmalkning

Udmalkning med brystpumpe: hvor ofte og hvor længe?

Udmalkning med brystpumpe efter danske råd: 8 gange i døgnet ved behov for mere mælk, 10-12 minutter pr. bryst, rytme, power pumping og hvornår du skal have hjælp. Læs her.

Opdateret 2026-10-07 · Elektrisk Brystpumpe

Illustration med teksten brystpumpe arbejde på en lys baggrund

Har du brug for at øge mælkeproduktionen, anbefaler Den første tid fra Komiteen for Sundhedsoplysning at malke ud 8 gange i døgnet, gerne lige efter amning, og cirka 10 til 12 minutter pr. bryst med en elektrisk pumpe. Pump begge bryster samtidig, hvis du kan, fordi det sparer tid og øger mælkeproduktionen mere (Den første tid). Når udmalkningen er godt i gang, kan du måske nøjes med 5 til 6 gange i døgnet eller færre.

Hvor meget du skal pumpe, afhænger af hvorfor du pumper. Guiden her bygger på danske sundhedskilder og erstatter ikke vejledning fra din sundhedsplejerske, jordemoder eller en ammevejleder.

Hvorfor malker du ud?

Sundhedsstyrelsen nævner flere grunde: barnet er født for tidligt eller indlagt og har ikke kræfter til at sutte selv, du har brystspænding, eller du har sår på brystvorterne og skal malke ud i en periode (Sunde børn, s. 44). Andre pumper for at kunne være væk fra barnet eller for at give en anden mulighed for at give en flaske.

SituationHvad danske kilder anbefalerTypisk udstyr
Barnet er født for tidligt eller kan ikke tage brystetHyppig udmalkning, gerne begge bryster samtidigLejet hospitalspumpe eller dobbeltpumpe
Du skal øge mælkeproduktionen8 gange i døgnet, gerne lige efter amningElektrisk dobbeltpumpe
Sår eller smerter på brystvorterneHåndudmalkning er en skånsom måde at holde gang i produktionenHåndudmalkning
Lejlighedsvis, fx en flaske til en aftenHåndpumpe eller håndudmalkning er nokManuel pumpe eller enkeltpumpe

Valget mellem manuel og elektrisk gennemgår vi i manuel eller elektrisk brystpumpe. Skal du pumpe meget i en kort periode, så se leje af brystpumpe.

Sådan malker du ud med en elektrisk pumpe

  1. Vask hænderne, og saml rene pumpedele.
  2. Sæt eller læg dig godt til rette. Mange har det bedst siddende og let foroverlænet.
  3. Massér brystet blidt i cirkler med varme hænder for at starte nedløbet. Et skjold, der er lunet i varmt vand og tørret af, kan også hjælpe.
  4. Placér tragten, så brystvorten sidder i midten. Tragten skal være mindst 4 mm større end brystvorten. Se guiden til tragtstørrelse.
  5. Start med en hurtig rytme på cirka 120 pulsationer i minuttet de første minutter, og skru derefter ned til cirka 60. På mange pumper sker det automatisk, når stimulationsfasen skifter til udmalkningsfasen.
  6. Pump med så høj styrke som muligt, men hvor det stadig er behageligt.
  7. Lav brystkompression undervejs. Den første tid viser teknikken i en video.
  8. Hold brysterne varme bagefter, og sæt mælken på køl med det samme.

Trinene følger Den første tid. En amme-bh kan holde skjoldene på plads, så du har hænderne fri. Med en håndfri pumpe sidder koppen direkte i bh’en.

Hvor ofte og hvor længe

SpørgsmålSvar fra Den første tid
Hvor mange gange i døgnet ved behov for mere mælk?8 gange, gerne lige efter amning
Længste pause?Én gang i døgnet må der gå op til 6 timer
Når udmalkningen er etableret?Måske 5-6 gange i døgnet eller færre
Hvor længe pr. bryst med elektrisk pumpe?Omkring 10-12 minutter
Begge bryster samtidig?En fordel, hvis mælkeproduktionen skal øges

Sundhedsstyrelsen formulerer princippet bag: jo mere og jo oftere barnet sutter, jo mere mælk dannes der. Det samme gælder, når pumpen tømmer brystet. Det er ikke et løfte om en bestemt mængde, og mængden varierer fra gang til gang.

Power pumping

Power pumping er en metode, nogle bruger i en kort periode for at øge mælkeproduktionen. Den første tid beskriver den sådan: sæt en time af, hvor du kan pumpe uforstyrret, og brug den i stedet for 1-2 af dine sædvanlige udmalkninger i nogle dage.

  1. Pump i 20 minutter, og hold pause i 10 minutter.
  2. Pump i 10 minutter, og hold pause i 10 minutter.
  3. Pump i 10 minutter igen.

Ikke alle oplever, at power pumping gør en forskel. Tal med sundhedsplejersken, før du ændrer din rutine meget, især hvis barnet ikke tager nok på.

Håndudmalkning og vakuumopsamler

Håndudmalkning kræver intet udstyr og er skånsom ved smerter eller sår. Sundhed.dk skriver, at alle, der gerne vil amme, anbefales at starte håndudmalkning fra graviditetsuge 37, og at kvinder med insulinkrævende diabetes anbefales at starte allerede fra uge 36 (sundhed.dk, Amning). Den første tid viser teknikken: fingrene 2-3 cm fra brystvorten, pres ind mod brystkassen, klem sammen og slip.

En vakuumopsamler i silikone kan samle mælk fra det ene bryst, mens barnet ammes fra det andet. Den første tid anbefaler at begrænse brugen til 1-2 gange om ugen, hvis du har nok mælk i forvejen, fordi for stor mælkeproduktion kan give risiko for brystbetændelse.

Når noget ikke fungerer

Det er normalt, at der kun kommer få dråber de første dage efter fødslen. Råmælken dannes i små mængder, og teknikken kræver øvelse. Kommer der stadig kun lidt, så prøv en anden stilling, brug længere tid på massage før start, og tjek tragten.

Brystspænding kan gøre det svært at malke ud. Blid massage og kølige eller varme omslag kan lindre. Ved brystbetændelse anbefaler sundhed.dk at amme hyppigt, gerne 8 gange i døgnet, bruge kølige omslag i 10-20 minutter mellem amningerne og kontakte sundhedsplejersken. Kan du ikke amme, så aftal med sundhedsplejersken, hvordan mælken pumpes ud. Kontakt lægen ved feber over 38,5 grader (sundhed.dk, Brystbetændelse).

Smerte er ikke et tegn på, at pumpen virker. Stop ved smerte, sår eller blødning. Sundhedsplejen i din kommune tilbyder gratis hjemmebesøg efter fødslen, og frivillige ammerådgivere fra Ammenet og Forældre og Fødsel vejleder efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Mælken skal opbevares korrekt bagefter. Se tider og trin i opbevaring af modermælk, og hold delene rene med rengøring af brystpumpe. Pumper du flere gange dagligt, så sammenlign dobbeltpumperne.

Kilder

Se også alle sammenligninger, vores ordbog eller hele oversigten.

Elektrisk Brystpumpe er en uafhængig dansk forbruger- og prisguide. Vi er ikke ejet af, drevet af eller godkendt af de producenter, vi omtaler. Links til forhandlere kan være annoncelinks; vi kan modtage kommission ved køb uden ekstra omkostning for dig.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor ofte skal jeg pumpe?
Har du brug for at danne mere mælk, anbefaler Den første tid fra Komiteen for Sundhedsoplysning at malke ud 8 gange i døgnet, gerne lige efter amning. Én gang i døgnet må der gå op til 6 timer mellem udmalkningerne. Når udmalkningen er godt i gang, kan du måske nøjes med 5-6 gange eller færre.
Hvor længe skal jeg pumpe hvert bryst?
Den første tid angiver omkring 10-12 minutter pr. bryst med elektrisk pumpe. Pumper du begge bryster samtidig med en dobbeltpumpe, sparer du tid.
Kan en brystpumpe øge mælkeproduktionen?
Jo oftere brysterne tømmes, jo mere mælk dannes der, skriver Sundhedsstyrelsen. Den første tid kalder elektrisk pumpe den mest effektive måde at malke ud på, hvis du skal producere mere mælk. Der er ingen garanti for en bestemt mængde, og har du brug for mere mælk, bør du først søge vejledning hos sundhedsplejersken.
Hvad er power pumping?
En metode, hvor du i en time pumper 20 minutter, holder 10 minutters pause, pumper 10, holder pause 10 og pumper 10 igen. Den første tid beskriver, at det kan gøres i stedet for 1-2 af de sædvanlige udmalkninger i nogle dage, og at ikke alle oplever en forskel.
Hvorfor kommer der kun få dråber?
De første dage efter fødslen dannes råmælken i små mængder, og teknikken kræver øvelse. Mængden varierer også fra gang til gang. Prøv en anden stilling, massér brystet med varme hænder før start, og tjek tragtens pasform.
Hvilken rytme skal pumpen køre?
Den første tid anbefaler at efterligne barnets sutten: start med cirka 120 pulsationer i minuttet de første minutter, og skru derefter ned til cirka 60. Mange elektriske pumper har en stimulationsfase og en udmalkningsfase, der gør det automatisk.
Hvornår skal jeg kontakte sundhedsplejersken?
Hvis pumpningen gør ondt, du får sår, mælkemængden falder, eller du er bekymret for, om barnet får nok. Ved et rødt, hævet og ømt bryst og feber over 38,5 grader anbefaler sundhed.dk at kontakte lægen.